Min kone og jeg er enige om mange ting. Vi har været enige om, hvor vi skulle bo, hvor mange børn vi skulle have, og hvad vi spiser til aftensmad. Det er altså både de store og små ting, vi kan blive enige om, så vi har sjældent haft ret mange diskussioner.

Nu hvor det hele har gået så godt, så blev det også tid til at blive gift. Hurra! Det hele gik som smurt, indtil vi nåede gæstelisten. Du godeste, det gik næsten galt.

Mange eller få gæster?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min kone gik mere op i vores bryllup, end jeg gjorde. Jeg ville bare gerne have en hyggelig aften med de nærmeste – for ja, det er også noget billigere.

Min kone var i en helt anden kaliber. Hun drømte om et KÆMPE bryllup, hvor alle og enhver skulle med. Hun havde selv naboen op at vende.

Det, syntes jeg ærlig talt, blev alt for meget. Jeg kunne slet ikke forholde mig til en gæsteliste med 150 personer. Jeg havde hverken lyst til at betale for det eller lyst til at være omgivet af så mange mennesker. For de kender os jo nærmest ikke?

Vi nåede en konklusion

Efter vi havde set lidt nærmere på vores økonomi og budget, så kunne min kone godt se, at det aldrig ville kunne lade sig gøre med så mange gæster til vores bryllup.

Vi blev derfor ”enige” om, at det var bedst at skære ind til benet. Det skulle kun være vores nærmeste, der skulle med til brylluppet. Min kone gik modvilligt med til det, men hun kunne jo godt se, at vi slet ikke havde råd til det bryllup, hun drømte om.

Men vi fik en dejlig dag, det skal der ikke være tvivl om!